MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_NextPart_01CB09AD.EC4C0BB0" This document is a Single File Web Page, also known as a Web Archive file. If you are seeing this message, your browser or editor doesn't support Web Archive files. Please download a browser that supports Web Archive, such as Microsoft Internet Explorer. ------=_NextPart_01CB09AD.EC4C0BB0 Content-Location: file:///C:/EA98AEED/iu-declaratDANISH.htm.htm Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Type: text/html; charset="us-ascii"
Erklæring om
Menneskerettigheder baseret på Frihed og Ligeret
De=
nne Erklæring
om Menneskerettigheder baseret på Frihed og Ligeret blev
første gang offentliggjort på Den 7. Internationale Konfere=
nce
for Jordværdibeskatning og Frihandel i Swanwick, England, 1949, s=
om
en tryksag kaldt Principper og Fremgangsmåde. På senere
Internationale Konferencer er teksten blevet ændret og godkendt ved
generalforsamlingsbeslutning, senest på den 23. Internationale
Konference i Edinburgh, Skotland, i July 2001.
Den Internationale U=
nion for
Jordværdibeskatning og Frihandel (Den Internationale =
Georgist
Union) erklærer, at:<=
span
lang=3DDA style=3D'mso-ansi-language:DA'>
De økonomiske, politiske, og som følge heraf også
åndsmæssige og moralske vilkår for et folk bestemmes i
høj grad af de regler, der gælder for brugen af naturen; hvori
folket lever;
Da alle mennesker har lige ret til livet, følger det, at alle
mennesker har lige ret til at bruge naturen, der er det nødvendige
grundlag for livet;
Når private mennesker tilegner sig værdien af naturgrundlag=
et,
er det en krænkelse af denne ligeret, der medfører, at =
særrethavere
kræver overpris for adgangen til naturen, at samfundet unddrag=
es
sin naturlige indkomst, at skatter pålægges produktionen=
, at
erhvervslivet chikaneres og hæmmes, og at industriel afmatning
uundgåeligt bliver følgen.
I jo højere grad naturgrundlaget på den måde
monopoliseres, des større bliver usikkerheden for beskæftigels=
e,
og des nærmere trykkes lønningerne ned mod niveauet for den re=
ne
overlevelse. Det gælder i alle samfund, uanset hvordan de er forskell=
ige
i regeringsforhold, naturforhold, industriel udvikling, toldpolitik,
pengesystem, omfanget af indenlandsk eller udenlandsk offentlig gæld,
eller på anden måde.
Vi går derfor =
ind for:
At borgernes lige ret til naturen sikres ved krav om, at alle der
ejer noget af naturen skal betale til samfundet den tilnærmelsesvist
fulde lejeværdi heraf, hvad enten det bruges eller ikke bruges, mens
lejeværdien af bygninger eller andet menneskeskabt, der kan forbedre
resultatet af at bruge naturen, undtages ved beregningen af afgiften; at=
betalingens størrelse fastsættes på grundlag af en
vurdering, der viser den sande lejeværdi af naturgrundlaget, og at=
vurderingen offentliggøres, og opdateres ved jævnlige
omvurderinger.
At denne betaling anses for at være den retmæssige og
tilstrækkelige indtægt for alle regeringsniveauer (stat, amter =
og
kommuner).
At skatter og afgifter på arbejde og forbrug, på menneskesk=
abte
bygninger og på andet, der kan forbedre udnyttelsen af naturen, samt<=
span
style=3D'mso-spacerun:yes'> told, valutakontrol og andre hindr=
inger
for bæredygtig produktion, for menneskers frie bevægelighed og =
for
udenrigshandelen, altsammen afskaffes.
Og vi fremhæve=
r, at:
Offentlig opkrævning af den årlige lejeværdi af
naturgrundlaget og afskaffelse af skatter der undertrykker handel og indust=
ri,
vil gøre det muligt for erhvervsdrivende og andre arbejdende at nyde
hele resultatet af deres arbejde, gøre det ufordelagtigt at holde no=
get
af naturen væk fra produktion, gøre ende på jordmonopole=
r,
og - ved at gøre handelssamkvemmet frit - fjerne de væsentligs=
te
årsager til internationale konflikter.
Det enorme område, der på den måde åbnes for
erhvervslivet, - kun begrænset af reguleringer, der beskytter mennesk=
ers
liv og helbred og miljøet, - vil afskaffe al ufrivillig fattigdom, v=
il
umuliggøre "over-produktion" så længe alle
menneskelige ønsker ikke er tilfredsstillet, vil få alle borge=
re
til at synes, at arbejdsbesparende opfindelser er en velsignelse, og vil fr=
emme
produktion og handel så voldsomt, at alle borgere vil kunne nyde komf=
ort,
fritid og de øvrige fordele ved civilisationens fremskridt
Vi fordømnmer=
,
som
en krænkelse af den personlige frihed og en trusel imod det almindeli=
ge
velfærd, alle planer - undtagen dem, der
beskytter borgernes liv, helbred og miljøet - der forudsætter offent=
lig
styring af privatlivet; medfører oprettelse af en
arbitragedomstol til kontrol med eller forbud imod udenrigshandel; hævder
nødvendigheden af, at toldtariffer bør fastholdes, fordi
sådanne opretholdes i andre lande; kræver =
offentl=
ig
overtagelse eller egentlig ledelse af monopoler i stedet for disses
afskaffelse; anbefaler at provenuet af
skatter, af låntagning, eller af manipulerede pengemidler, bruges til=
at
sende varer på markedet til kunstige priser; eller planer om underbalancering af off=
entlige
budgetter og/eller udvidelse af den offentlige gæld under
foregivende af, at spredning af købekraft ved sådanne metoder =
vil
have en gavnlig social indflydelse.
Særret og Fællesret til Naturresourcerne<= o:p>
Jordkloden er alle menneskers fælles arv, og alle har naturlig og
lige ret til dens resourcer.
Mens den naturlige ligeret og fælleseje til naturresourcerne altid
skal respekteres, er der visse særlige rettigheder, som den enkelte
medborger kan nyde.
Disse rettigheder for den enkelte borger er:
1. =
Ret
til at erhverve en del af naturen til ejendom.
2. =
Eneret
til at bruge den del af naturen, som den enkelte har erhvervet ejendomret t=
il.
3. =
Ret
til frit - inden for lovens rammer - at oversdrage sin ejendomsret til en d=
el
af naturen til andre.
4. =
Ret
til - inden for lovens rammer - at overlade til sine arvinger eneretten til=
at
bruge sin del af naturen.
Disse rettigheder for den enkelte omfatter ikke ret
til:
1. =
Brug
af naturen på måder, der kan skade fælles goder, herunder
måder, der ødelægger eller forringer den fælles ar=
v.
2. =
Tilegnelse
af det afkast, som nationaløkonomer kalder Jordrenten.
Jordrenten er det årlige afkast af naturgrundlaget, ikke af bygni=
nger
eller andet menneskeskabt der kan forbedre resultatet af brugen af naturen.
Jordrenten skyldes, at der er et - mere eller mindre vel - fungerende samfu=
nd,
som borgerne lever i, og derfor tilhører Jordrenten fællesskab=
et.
Når man tillader, at enkeltpersoner tilegner sig Jordrenten eller nog=
en
del af den, gør man det muligt, at naturgrundlaget foruden at blive
brugt til produktion af varer og tjenester, bruges som et middel til social
undertrykkelse, hvis alvorlige konsekvenser kan ses allevegne.
Alle mennesker har naturlig ligeret til naturgrundlaget.
Denne ret kan de udøve på to måder:
1. =
Ved
individuel ejendomsret til dele af naturgrundlaget, og/eller
2. =
Ved
deltagelse i den fælles brug af Jordrenten.
Den fællesskabte Jordrente (det årlige afkast af natur og
samfund) kan opkræves til fællesskabet af samme system og p&ari=
ng;
samme måde som de skatter, vi nu lever med. Det er, hvad vi mener,
når vi foreslår en Jordværdibeskatning. Når den
fællesskabte Jordrente opkræves til fællesskabet, kan
beskatningen, der nu straffer erhvervslivet og undertrykker produktiv
virksomhed, afskaffes til glæde og gavn for alle.
Vi hævder, at både fællesret til naturen og=
personlig særret til dele af naturen er påkrævet i et sam=
fund
baseret på ligeret. Men enkeltpersoners ret til naturlige sourcer er
begrænset af fællesskabets ret. De mennesker, der begynder med =
at
fornægte den fælles ret til naturen, ender med at skabe
samfundsforhold, hvorunder befolkningens store flertal ikke har mulighed fo=
r at
hævde sine personlige rettigheder.
Vi erklærer, at JORDKLODEN TILHØRER OS ALLE.
* &= nbsp; * &= nbsp; *
International
(International Georgist
5
Telefon: +44 20 7386 5277 Fax: +44 20=
8881
4429
(Callers in
E-mail: office@<=
span
lang=3DDA style=3D'mso-ansi-language:DA'>theIU.org Website: www.the=
IU.org
eller hos:
D=
en
Danske Henry George Forening
Henry George Huset
Lyngbyvej 56 A
DK 2100 Køben=
havn
Ø
Telefon: +45 3929 6533
E-mail: henrygeorge@henrygeorge.dk Websites: =
www.henrygeorge.dk
Ole Lefmann, July 2004